SIG DIN MENING SÅ DU BLIVER HØRT

Bæredygtig kommunikation drejer sig om at sige det, du vil, til den, du vil og når, du vil. Og om at gøre det effektivt, så budskabet bliver hørt samtidig med du bevarer både din egen og andres integritet og værdighed.

Denne bog giver dig teori, værktøj, cases og et trin-for-trin træningsprogram til at forstå, præcis hvordan dét kan gøres og til at komme godt fra start.

Bogen er for alle, der interesserer sig for eller underviser i kommunikation, selvudvikling, NLP, Enneagrammet, feedback, samarbejde, ledelse og til HR personale.

Bogen er især for dig, der:

  • holder din mening tilbage, fordi du er bange for at såre andre – eller vil undgå at de føler sig angrebet.
  • ønsker at skabe ørenlyd, interesse og styrke din gennemslagskraft – samtidig med at andre har det godt med dig.
  • har brug for at få leveret dit budskab på en måde, så du hverken er ‘for meget’ eller ‘for lidt’, men derimod interessant og behagelig at høre på.

Nogle tænker måske, at de da egentlig er ret gode til at få sagt deres mening, men spørgsmålet er, om kompetencen også er tilgængelig, når der står noget på spil?

Og er det ikke netop dér, det er vigtigt at have et pålideligt værktøj at gribe fat i?

Bogen er velegnet både på job og i privatlivet.

Det siger andre:

Denne bog fortjener en stor udbredelse, da den forklarer sandwich-modellen med almindelige ord, og dermed gør den alment tilgængeligt også for mennesker som ikke har lyst til eller behov for at lære om NLP. Bogen vil helt sikkert medvirke til at Sandwich-modellen bliver mere udbredt i Danmark – og forhåbentlig andre lande – og til at minde alle os som kender modellen, men som ikke altid husker at bruge den, om hvorfor det er så godt at bruge den.

At Lene også inkluderer Enneagrammet i bogen synes jeg er spændende, også fordi Lene magter at komme udenom lange forklaringer om de 9 personlighedstyper, men fokuserer på en enkelt og vigtig ting: du kan risikere at skulle overvinde nogle indre forhindringer – en indre modstand – når du vil bruge Sandwich-modellen, og disse forhindringer kan beskrives på 9 forskellige måder. At få øje på sin indre modstand kan være lige præcis det der skal til for at man overvinder den!

Jeg føler mig inspireret!

Helene Kongsbach Makani

Enneagram og NLP Træner og grundlægger af NLP Huset

Selv efter mange år hvor der er blevet undervist og talt om, hvor vigtigt det er at tale sammen og sige sin mening, er det stadig en af de største udfordringer i effektiv kommunikation. 

Mange mennesker vælger ikke at sige deres mening af angst for at såre. De vælger at lade folk leve i lykkelig uvidenhed. Alt for meget bliver ikke sagt. Og til sidst taler man ikke sammen.

Jeg har undervist i kommunikation i over 30 år og er altid på udkig efter ny litteratur som kan inspirere mig i min kommunikation og undervisning. Her rammer Lene plet. Hun er i bogen tro mod det, der virker, og samtidig inspirerer hun til ny tænkning.

Lene Eriksens bog ”Sig din mening, så du bliver hørt” giver et teoretisk og praktisk bud på, hvordan du kan lykkes i din kommunikation. 

Michael Nørby

NLP Træner, Coach og indehaver af Nørby

BOOK MIG TIL FOREDRAG OG KURSUS

Inspirerende foredrag og kurser om bæredygtig kommunikation, om vigtigheden af at stå ved dig selv og dele din viden og om at blive hørt og skabe gode relationer. Motiverende foredrag og kurser der mindsker stressbelastningen og styrker robusthed med helt lavpraktiske og konkrete værktøjer. 

Foredrag kan vare mellem 1 1/2 time og 2 1/2 time, inklusiv pause – alt efter aftale.

Kurser hvor vi går mere i dybden og konkret træner kommunikationsfærdigheder, så alle kommer hjem med personlig erfaring, og selvtillid til at gå lige ud og påvirke hverdagen, reducere stress og dele viden. Kurserne kan vare en halv dag, 1 dag eller flere dage og kan kombineres med foredrag.

Kurser kan vinkles i forhold til jeres situation og konkrete udfordringer.

Foredrag og kurser afholdes på dansk og engelsk.

KONTAKT for yderligere information, pris eller et uforpligtende tilbud.

Close Menu