Eksamensangst – Eksamenstræning

Få nerverne i ro og selvtilliden på plads gennem en god eksamensstrategi med din eksamenscoach

Individuel eksamenstræning er for studerende, der lider af eksamensangst i mild eller sværere grad.  Da ingen er ens bliver forløbet tilpasset til dig, og ingen andre behøver at få at vide, at du går til Eksamenstræning.

Eksamenstræning er for dig, der:

  • bliver urimeligt nervøs, når du skal til eksamenen
  • bliver forvirret og glemmer ting, du normalt kan huske
  • frygter at du får dårligere eksamenskarakterer, end du burde
  • savner at være i stand til at LEVE DIT LIV og nyde din ungdom – selvom du skal til eksamen
  • er på udkig efter en løsning, som du kan få glæde af mange år fremover
  • længes efter at have det godt med at gå til eksamen og få de karakterer, du fortjener
  • er klar til at gøre noget aktivt ved det. Nu!

Der er intet ualmindeligt i at have eksamensangst – mange, både gymnasieelever og studerende på videregående uddannelser, har det.  Jeg har også selv lidt af eksamensangst og ‘klappen’, der gik ned, så jeg ved præcist, hvor ulykkeligt og ærgerligt det er. Hvor håbløst det føles. Ikke kun spilder du urimeligt meget god ungdom med at gå og være nervøs for den næste eksamen, men dine karakterer og fremtidsudsigter i dagens Danmark bliver også dårligere. Dine år, lige nu, er vigtige år, så der er god grund til at komme i gang og hjælpe dig selv, nu.

Derfor har jeg gennem mange år samlet teknikker, som kan hjælpe dig videre. Vi bruger coaching, terapi, NLP, hypnose, essensarbejde, Enneagrammet eller det, du har brug for. Det finder vi ud af, når vi mødes og jeg hører om dit problems karakter.

Jeg tilbyder

  1. Akuthjælp lige op til din eksamen. Læser du først dette 5 dage før din eksamen, kan jeg i mange tilfælde hjælpe dig alligevel – så bliver det mere akut hjælp.
  2. Eksamenstræning, hvor du starter i god tid før din eksamen, så vi kan nå at behandle det, du har brug for. Så du kan nå at lære det, du skal lære og prøve det af. Afprøvning er vigtig for selvtilliden. Forandringer kan tage tid at integrere og tro på. Nye gode vaner har brug for tid til at etableres.

Det er hårdt at lide af eksamensangst. Måske tænker du så meget over eksamenen, at du kommer i dårligt humør. Måske bliver du ind imellem så trist, at du er lige ved at give op, går i panik, bliver deprimeret og begynder at miste troen på, at det kan være anderledes. Skal det have lov at fortsætte resten af din studietid?

Måske tror du ikke på, at det kan blive bedre. Lad mig sige det lige ud – det kan ABSOLUT blive bedre. Der er ikke noget galt med dig – du mangler bare en god strategi for, hvordan du går til eksamen på en smartere måde. Det kan man lære.

Det er ingen skam at have eksamensangst – men det er fjollet ikke at gøre noget ved det. 

Der er ingen grund til at vente, med at få en god eksamensteknik til EFTER du er færdig med at læse, er der vel?

Det er NU, du får fuld glæde af din eksamenstræning. Det er nu, du har brug for selvtillid, godt humør og gode karakterer. Dine fremtidsmuligheder er afhængige af det! Ja, dit liv og din livskvalitet er afhængigt af det.

Det er NU, du skal lære den gode eksamensteknik, så du kan leve uden det problem resten af dit liv.

Hvorfor er professionel hjælp vigtig?

    • Fordi du ikke kan løse det selv. Ja, jeg ved godt, at du hele tiden tror at NÆSTE gang bliver det bedre. Men har du lagt mærke til, at det gør det ikke? Erfaringen viser at angst bliver værre og værre for hver gang, den udløses!
    • Fordi du har brug for så høje karakterer, som du overhovedet kan få. Eksamensangst gør dine karakterer dårligere. Dine fremtidsmuligheder hænger sammen med dit eksamensresultat. Du har brug for at give dig selv de allerbedste kort på hånden.
    • Fordi eksamensangst kan løses. I mange tilfælde endda let og hurtigt.  Det drejer sig om indsigt, teknikker, strategier og personlig udvikling. Det kan læres.
    • Fordi du skal have det godt, mens du læser. Det er din ungdom – det er dit liv! Lad det ikke spildes på eksamensangst og bekymringer. Hvis du skal læse i mange år frem, vil der være mange eksamener i vente forude. Du kan lige så godt få teknikkerne på plads nu, investere nu og giv dig selv det gode liv allerede nu. God eksamens-selvtillid giver typisk selvtillid på andre områder også.

Hvem er din Eksamenstræner?

Jeg er Lene Eriksen. Jeg har en videregående uddannelse som cand. brom., og er coach, psykoterapeut og NLP kommunikationstræner. Jeg har selv lidt af eksamensangst og i dag lever jeg af at undervise og ‘være på’. Så jeg ved hvor hårdt det er at leve med – og jeg ved det er muligt at komme ud på den anden side.

For mig viste eksamensangsten sig ved at ‘klappen’ gik ned, og jeg var helt blank på områder, hvor jeg normalt vidste en hel masse. Det viste sig også ved, at jeg var forvirret, glemte ting, hurtigt gik i panik og traf dårlige valg. Jeg fik derfor dårligere eksamensresultater end jeg kunne – og ringere fremtidsmuligheder. Men det rigtigt ærgerlige var, at det også fik mig til at tvivle på mig selv på andre områder af livet også.

Jeg ved derfor, hvor ærgerligt det er, hvor frustrerende det er, og jeg ved nu også hvor unødvendigt det er. Jeg ved også hvor nedbrydende det er for din selvtillid, at skulle læse i mange år, hvis du er usikker på at gå til eksamen. Havde jeg dengang vidst, hvad jeg i dag ved om eksamens og præsentationsteknik, havde mit liv været meget lettere. Det vil jeg gerne assistere dig til at dit live også bliver.

Sidenhen har jeg lært, at det hele drejer sig om gode og dårlige ’strategier’. Nogle af os har nogle uhensigtsmæssige personlige strategier – det vi kan kalde for vores ’software’.  Det jeg også har lært er, at softwaren kan opgraderes til en ny og bedre version, præcis som din pc, så den passer til det studieliv, du er i gang med.

Jeg har selv først lært de gode eksamensteknikker senere i livet, og det morsomme er, at jeg i dag lever af at undervise og af at ‘være på’. – det, jeg dengang frygtede mest af alt. Jeg ved derfor, at det du lige nu frygter mest, på sigt kan blive din bedste ven og største styrke.

Jeg håber for dig, at du giver dig selv den gave det er, at få lært en god eksamens strategi allerede nu.

Eksamensangst kan vise sig ved, at:

    • du kaster op og har voldsomt ubehag før og under eksamenen
    • klappen går ned, så du ikke kan huske de ting, du normalt kan huske – og derfor får en ringere eksamenskarakter
    • eksamensforberedelsen og eksamenslæsningsperioden ikke udnyttes hensigtsmæssigt – og at du fx bruger en masse tid på at sidde og læse UDEN at kunne huske, det du skal.
    • du glemmer ting og er forvirret.
    • hele semesteret eller året bliver halvdårligt, fordi der hele tiden ligger eksamenspresset og lurer under overfladen
Hvad går Eksamenstræning ud på?

Det drejer sig om, at du får styr på dine følelser og undgår panikken. Det drejer sig om mentaltræning og om at du bruger din forberedelsestid og og eksamenslæsningsperiode godt – udnytter tiden godt og selv har det godt. Men dybest set drejer det sig om, at du bliver så tydelig i din kommunikation at din lærer og censor til fulde kan forstå, hvor meget du ved og kan.

We can’t solve problems by using the same kind of thinking, we used to create them. – Albert Einstein (1879-1955)

Allerede Albert Einstein indså, at vi må tænke på nye måder, for at få nye resultater.  For at løse problemer. Vores problemer hænger sammen med vores måde at tænke på. Eksamenstræning hjælper dig med at tænke på nye måder, med at se dig selv på en ny måde, med at styre dine følelser og panik på en god måde. Træningen består af samtaler mellem dig og mig. Samtaler hvor vi finder ud af hvad det er, du gør nu, og som ikke virker. Så finder vi løsninger, der virker for dig. Du kan fx. vælge at få hypnose som en del af din eksamenstræning.

Vores samarbejde bygger på engagement, åbenhed og handlekraft. Du har min fulde fortrolighed.

Hvad kan du få ud af det?
  • Din egen personlige strategi for hvordan netop DU skal gøre, for at få et godt eksamensresultat
  • Mere styr på dine følelser – og din panik
  • Et bedre forhold til de lærer, som du er bange for – og til censor
  • Bearbejdet dårlige eksamensoplevelser fra tidligere
  • Nye gode og støttende måder at læse til eksamenen på. Strategier, der støtter dig og sikrer, at du undgår at køre dig selv ned og spilde din tid.
  • Gode præsentationsteknikker, der betyder at din lære og censor til fulde forstår hvad du kan og ved
  • Dispositions teknikker, der gør det let for lære og censor at forstå din tankegang
  • Nye støttende forberedelsesstrategier, så du bruger din forberedelsestid godt, støttende og effektivt – og har det godt undervejs
  • Tro på dig selv
  • Vejrtræknings- og nærværsteknikker, der holder dig fokuseret og klar i hovedet

Bonus:

  • Personlig udvikling og vækst vil støtte dig i forhold til valg af fremtid, da du vil lære dig selv bedre at kende undervejs.

Det siger andre:

HF studerende Anna-Louise havde eksamensfrustrationer – som gjorde hende trist og modløs på andre områder også.

Jeg startede i coaching hos Lene, fordi jeg var nervøs for min engelskeksamen på HF. Samtalerne med Lene har vendt hele billedet for mig og jeg ved nu, hvordan jeg får en succesfuld eksamen. Jeg er så glad og lettet.

– Anna-Louise Wilk

Katja gik i 3 g, og led af eksamensnervøsitet allerede ved starten af 3 G. Hun fik eksamenstræning over 6 måneder. Målet for coachingforløbet var, at hun skulle have det godt med at gå til eksamenen. Det mål nåede hun, og hun fik tilmed 12-taller for første gang i sit liv. Alle hendes karakterer blev hævet med 1-2 points. Hendes far betalte og han mener i dag, at det er de bedste penge han har givet ud. Nu her efterfølgende på hendes videregående studie fortsætter hun succesen med at få de gode karakterer.

Ulrik studerede på universitet i London, og pludselig ud af den blå luft fik han eksamensangst – har havde ellers altid haft det nemt med eksamener og studier. Vi havde 2 samtaler over Skype i ugen op til hans eksamen. Der fik vi angsten afmonteret, så han med ro kunne gå til eksamen. Det gik ham fint.

Se også den populære youtube video Fra usikkerhed til selvtillid på 20 minutter om en fyr med eksamensangst.

Set i et livsperspektiv er eksamenstræning en utrolig billig investering. Mine forældre betalte, da de mente, at det var den bedste måde at støtte mig på lige nu. Vi er ikke super rige med de syntes det var vigtigt. Det er jeg glad for.

– Mark Petersen, 3. G

Hvor lang tid tager det, og hvad er din investering?

Der er forskel; nogle studerende er kun lettere angrebet af eksamensangst og har kun brug for en enkelt eller få sessioner. Andre har et mere omfattende problem og har brug for yderligere i træning. Du kan trygt vælge det du føler for og så supplere senere hvis det skulle være nødvendigt.

Det er dig, der sætter dit mål, og du bestemmer selv, om du vil være danmarksmester eller verdensmester. Det betyder, at du selv bestemmer, hvor lang tid og hvor mange penge, du vil investere i forløbet.

  • Priser og rabatpakker – skriv til mig og få den opdaterede prisliste.
Metoder:

Jeg bruger de sidste nye, moderne og allermest effektive coachingteknikker, NLP værktøjer og hypnose. Derfor får du typisk stor gevinst af hver eneste session.  Du kan vælge et kortere eller længere forløb, som du vil. Lene hoved på skrå

Ring 5050 8280 eller send mig en mail lenee@mosaic.dk, og kom i gang med at skabe det gode liv for dig selv. Nu!