Stressramt på grund af et udfordrende menneske

Vidste du at en dårlig chef eller udfordrende bonusdatter kan udløse stress?

Når jeg spørger stressramte mennesker, hvad det var der var den udløsende faktor, handler det ofte om at et problematisk menneske har indflydelse på deres liv. Det handler om en udfordrende relation.

Måske er det en ny chef eller udfordrende vicedirektør på jobbet. Eller måske er det bonusdatteren, der ikke er til at holde ud, hjemme.

Om det er på jobbet eller privat er ligegyldigt – et problematisk menneske, der har en indflydelse på vores liv, er stressende. Meget stressende! Og tager vi os ikke af problemet, hober vi stress op. Det kan let ende med en sygemelding – og så er der lang vej tilbage.

Hvordan tager du dig da af det? Og løser det?
Jo, der er grundlæggende 2 måder, du kan tage dig af problemet.

Du kan løse det

  1. ‘derude’ (fx ved sige op eller gå fra kæresten), eller du kan
  2. løse det ‘derinde’ og altså forholde dig til den krog som relationen har fået fat i inde i dig.

Ofte vælger vi løsning 1 og forsøger at løse problemet derude. Simpelthen fordi det virker mest oplagt, og tydeligt at det er dér, problemet er. Men har du et godt job du i øvrigt er glad for (trods den nye chef eller vicedirektør), eller har du en kæreste, som du gerne vil beholde (trods af den udfordrende bonussøn eller datter), ja, så kan du løse problemet inde i dig. Det gør du ved at blive klogere på den krog udfordringen har i dig – og ved at hele det i dig, som krogen har fat i. Din bonus bliver så, at du samtidigt befrier dig selv fra at den samme type problem vender tilbage senere i dit liv. Når krogen er sluppet følger aben nemlig ikke længere med.

Vil du løse det?
Har du en udfordrende relation, som måske stresser dig? Og har du lyst til at blive klogere på hvilken krog den har i dig? Vil du gerne dig befri dig selv fra krogen? Og kan det kun gå for langsomt?

Så har jeg lavet nogle spændende forandringskurser, der undervejs bliver skræddersyet til dig og den udfordring du står i. På kurserne kan du kan arbejde med lige præcis den relation i dit liv, der skaber bøvl for dig. Læs mere om kurset  Få en bedre relation og slip fri af krogen her

Ikke noget ‘hovsa’
Stress sygemeldinger kommer naturligvis ikke som lyn fra en klar himmel – der har været mange signaler undervejs. Signaler som vi har overhørt og overset.
Så det handler om at være opmærksom og tage fat i problemet mens det er lille. Få det sat på plads, inden det tager magten. Så du igen bliver fri.

Stressfri.

Vi ses.

Parterapi uden Partner – en anden vej

Gode relationer er vigtige for vores trivsel. Især de nære. Men ikke alle parforholdsrelationer er helt gode – ofte er der udfordringer. Det betyder noget. Dræner os for energi. Griber ind i vores selvværd, selvtillid og selvrespekt – og kan have betydning for vores identitetsoplevelse som mand eller kvinde. Det griber ind i os på så dybe planer at det påvirker resten af vores liv også.

Udfordringerne handler ofte om områder hvor vi vil noget forskelligt, lægger vægt på noget forskelligt og har uopfyldte ønsker til vores partner.

Hvad gør vi ved det?

Jo, vi kan jo forhandle os frem – hvis du får A, så får jeg B. Men er det tilfredsstillende?

Vi kan også undertrykke vores behov og ønsker og gå på kompromis. Måske fungerer det en periode men ofte ender vi med at samarbejder over evne. Det skaber frustration og oparbejder en pulje af stress eller kropslige symptomer fx muskelspændinger, hovedpine, rygsmerter eller ondt andre steder. Eller det kan slet og ret sætte sig i manglende sexlyst.

Det kan også være at vi gør det modsatte; flygter fra parforholdet og tilbringer så meget tid som muligt på job eller med fritidsinteresser – eller får overdreven sexlyst for at kompensere for det manglende nærvær.

Intet af det er tilfredsstillende hvis dit parforhold skal være mere end et praktisk bofællesskab.

Men ikke alle har lyst til parterapi på traditionel vis – hvor begge parter møder op hos parterapeuten. Især føler mange mænd modstand mod den slags. Og de kan heller ikke se relevansen, da det fra deres perspektiv ser ud som om, det er dig, der er problemet. Dig der har problemet.

Har du udfordringer i forhold til din ex partner, kan det i sagens natur være endnu sværre at få vedkommende til at prioritere tid og penge til en parterapeut eller konfliktmægler, da det jo ser ud som om der et overstået kapitel i livet. Men det er det bare ikke; ex-en følger med ind i det nye og skaber bøvl, hvis vi ikke får sat tingene på plads.

Derfor giver jeg dig her en 3. mulighed;

nemlig at arbejde med din relation uden din partner eller ex partner er tilstede.

Er det effektivt?

Ja det er dybt effektivt. Men ikke kun er det effektivt; det er også både holdbart og bæredygtigt. Du får nemlig udviklingsgaverne direkte til dig selv. Og når du udvikler dig påvirker det dine relationer hele vejen rundt – både dem til denne partner men også dem til alle andre mennesker privat og på job. Herunder også en eventuel ny partner i fremtiden.

Har du tid?

I princippet har ingen tid til mere – alle har allerede kalenderen fyldt op med aftaler og livet med forpligtelser. Og det bliver ikke bedre af at vente. Så derfor kan du lige så godt gribe chancen nu, det er nemlig ikke sikkert at den kommer igen – og det er nu, du har behovet. Det kan have store og dyre konsekvenser at udskyde det der er vigtigt – eller lade stå til. Problemerne forsvinder ikke – de vokser og spreder sig, hvis de ikke bliver løst. Så tag fat nu.

Har du råd?

I princippet har ingen råd til mere – pengene er allerede lagt ind i et budget og øremærkede bestemte formål. Ferier, nye møbler, tilbygning, ny bil og nyeste udgave af smartphonen næste gang sådan en kommer. Kun meget bevidste mennesker har en budgetpost, der hedder ’Parterapi’ eller ‘Personlig udvikling’. Men spørgsmålet er om du har råd til at lade være? Hvilke konsekvenser har det at undlade at foretage denne investering, som du og I har så hårdt brug for?

Et parforholdsbrud er kostbart – både økonomisk og menneskeligt. Det kan alle der har været det igennem, skrive under på. Så måske er en ’ompostering’ i budgettet et klogt valg? Måske kan en rejse udsættes eller en ny smartphone godt vente lidt? Det er jo dit liv og dine valg – men du skal vide at det gælder for os alle, at vi allerede har kalenderen fyldt op med aftaler, og at vi allerede har øremærkede vores penge. Som regel skal noget vælges fra, før noget nyt kan ske. Og det kan ofte godt lade sig gøre.

Hvis det er vigtigt.

Hvis du vil.

Læs mere om fredag-eftermiddag-til-lørdag-eftermiddag kurset Parterapi uden Partner – En anden vej her

 

 

Parterapi uden Mand  

WHAT!?
Kan man nu også få parterapi uden mand? En ting er, at vi lever i en tid, hvor en kvinde kan få barn uden mand – men ligefrem parterapi uden mand? Hvad skulle pointen dog være med det?  

Jo, pointen er klar.
Mange mænd – uanset hvor bøvlet, stagneret, opkogt, ligegyldig eller uværdig parforholdet er gået hen og blevet – har stor modstand på at arbejde med relationen.
De vil simpelthen ikke i parterapi.

Og hvad gør hun så? Kvinden der ikke vil eller kan leve under de givne forhold?

Jo, hun vælger Parterapi uden Mand. For det er i virkeligheden slet ikke nødvendigt at manden går med dig i terapi.
Ikke med de metoder jeg bruger, og det fokus jeg lægger ned over udviklingsarbejdet.
Du kan gøre det selv.

Det kan du fordi det hænger sådan sammen, at når du udvikler dig, vil relationen mellem jer forandres.
Når du udvikler dig, er det dig, der høster frugterne og får gaverne direkte. Du vokser som menneske – og det vil alle dine relationer hele vejen rundt få glæde af. Også relationen til din mand.
(For god ordens skyld må jeg lige sige, at det selvfølgeligt også kan være den anden vej rundt – eller et homo-parforhold. Pointen er den samme).

Men hvad siger manden da til det? Jo, han vil da være vældig tilfreds! Han synes jo alligevel at det er dig, der er problemet. Så for ham vil det være helt naturligt, at det er dig, der tager fat i din udvikling.
Han ser jo kun pinden i dit øje – præcis som du sikkert ser pinden i hans.
Men bjælkerne i vores egne øjne – det er dem vi skal have fat i! Det er dem, der virkeligt batter. Løfter. Letter.
Det er dem vi ikke selv kan se – men som partneren helt sikkert har set. For længe længe siden ….

Så spørgsmålet er, om du vil tage det udviklingsskridt, der vedrører jeres relations-bøvl? Om du både vil vokse, som menneske – og samtidigt skabe bedre vilkår for jeres parforhold?

Hvis du er klar, så har du muligheden for at gøre det på et af mine korte relations-opstillingskurser. Læs mere her. Men vi kan også arbejde med det, bare dig og mig i 1:1 sessioner.

Jeg glæder mig til at se dig – denne gang eller senere.

Parforholdsbøvl – selvom der er kærlighed

Parforholdsbøvl
– selvom der er kærlighed

Julen være en udfordrende tid, når vi er så intenst sammen med vores nære relationer, som vi ofte er i juledagene. Ting kommer op til overfladen og personlighedsmønstrene træder i kraft. Det er ikke altid smukt!

Da årsskiftet netop er den tid, hvor rigtig mange mennesker reflekterer over livet og gør status, bliver januar en højsæson for start i parterapi eller individuelle sessioner, hvor du på egen hånd kan arbejde med årsager, muligheder, heling af sår og med at træffe valg.

Allerede nu har jeg da også haft en del samtaler, der drejer sig om netop dette, og jeg kan se, at noget af det, der forvirrer mange er kærligheden og dens rolle.
“Det er da underligt at vi skændes så meget – vi elsker jo hinanden”,
“Jeg har ikke lyst til at gå fra ham, men jeg bliver bare så frustreret over at han .. ikke vil bruge mere tid sammen med mig/ ser den anden kvinde/ ikke værdsætter alt det jeg gør for os …”
  er nogle af de udtalelser jeg har hørt.

Da jeg selv har gennemgået en rejse i kærlighedens domæne de seneste år, har jeg har et par erkendelser, som jeg gerne vil dele her:

  1. Kærligheden kan være problemet – men i så fald er det normalt egen manglende evne til at opholde sig i kærlighedens domæne, der er det egentlige problem. Din evne til at mærke kærligheden i dig – og lade den fylde dig – har intet med den anden at gøre. Har du adgang til kærlighedsessensen kan ingen tage den fra dig.
  2. Kærligheden er sjældent problemet – men det er personligheden til gengæld! Personlighederne (de 9 Enneagramtyper) i relationen kæmper mod hinanden for at få deres oplevede behov opfyldt hver især. Behov der før eller siden bliver modsatrettede fx vil den ene have mere tid sammen mens den anden ønsker mere tid alene osv. Det skaber en ofte håbløs kamp uden tilfredsstillende løsning, hvis vi kun arbejder med parforholdet ud fra personlighedsplanet.
  3. For at nå den tilfredsstillende løsning må vi under personlighedsplanet. Vi må turde kontakte de sår, den frygt og de følelser som personlighedsstrategierne dækker over. Så vi kan hele dem. Det overrasker mange at opdage, at de faktisk bliver mere interessante for deres partner i denne proces – selvom de selv føler sig både sårbare, overfølsomme og utjekkede. Det gør de fordi de bryder ud af mønsteret og bliver nærværende og menneskelige, hvilket ofte netop er det din partner har gået og savnet. Ofte uden at vide det.
  4. Dine personlige issues, sår og frygte skal erkendes og heles for at I kommer fri af jeres parforholdsbøvl på en tilfredsstillende måde. Du må selv tage ansvar for din egen del, og ikke lægge dem over på din partner. Så skaber du plads til at blive fri, nærværende og kærlig – et helt igennem interessant menneske at være sammen med.

Det er ikke for at virke besværlig eller kedelig, inden vi har taget hul på 2018,  men for langt de fleste mennesker kan relationerne først for alvor nydes, når de mest belastende gamle sår og issues er helede.

Er tiden inde til at tage fat, og få gjort noget ved det?
Er det nu der skal andre boller på suppen?
Vi du godt fra start, her i 2018?

Så er der både mulighed for at gøre det individuelt, som par eller gøre det på de korte kurser, jeg afholder her i januar.

Min 9 årige datter blev bange for mad – om globulus, synkebesvær og angst

3 dage efter at min datter var faldet ned fra et træ og landet på ryggen,  stoppede hun med at spise. Fra den ene dag til den anden og ud af det blå, var hun blevet bange for mad.

Og så var gode råd dyre, for hun ville kun drikke vand, skummetmælk (selv sødmælk var for tykt) og en enkelt slags drikkeyoghurt. Selv hendes spyt var for tykt til at synke, sagde hun. Så vi fandt en spytbakke frem – og den sad hun og spyttede det ned i. Det virkede mildest talt sært.

Som mor er det nok et af de værste rædselsscenarierne – at barnet ikke vil eller kan spise. Det går lige i urinstikkterne og panik er nærliggende – så jeg smed hvad jeg havde i hænderne! Jeg gik i gang med at søge hjælp og finde ud af, hvad der foregik.

Vi startede med at køre på skadestuen samme dag om aftenen (en fredag) hvor hun blev undersøgt, som de nu kunne. Men de havde ikke mulighed for at kigge hende i halsen for at se om der sad noget fast … og de ville ikke indlægge hende, så hun kunne blive undersøgt. Skuffet og vred tog vi hjem igen og klarede weekenden på drikkeyoghurt og skummetmælk – mens min panik tiltog gradvist; min datter har aldrig levet for at spise og er slank – så der var ikke mange depoter at tage af. Jeg kunne godt se slet ikke fik næring nok og at ‘kosten’ (som ikke var rigtig kost) var alt alt for ensidig.

Mandag morgen ringede jeg som det første til lægen og fik en akut tid til os. Vi have spytbakken med, så han kunne se den sære opførsel med at sidde og spytte hele tiden. Han fik bestilt en akut tid til os (bag om systemet) tirsdag, hos en øre, næse, halslæge. Der hvor vi bor, er der nemlig 5 ugers ventetid til sådan en, havde jeg googlet mig frem til i løbet af weekenden. 5 uger som vi ikke havde.

Halslægen fik en kikkert ned og konstaterede at der ikke sad noget fast i halsen. Selvom hendes oplevelse var, at det gjorde der.

Ok, og hvad så?

Hvordan skulle vi så komme videre?

Lægen mente at det var angst og at sådan en klarer man ved at lære hende om halsens fysiologi (hvilket han gjorde) og i øvrigt give hende almindelig mad. Hun skulle opdage (genopdage) at hun godt kunne spise. Strategien var at modbevise angstens budskab om at mad var farligt, ved at få hende til at spise.

Den strategi forsøgte jeg at følge – med det resultat at hun blev tiltagende bange for mad og følte hvert måltid som en præstationssituation hun ikke kunne klare – og nu følte hun sig også svigtet af sin mor, der pressede hende til at spise.

Det var ikke vejen frem.

Problemet blev kun værre.

Så vi gik i gang med at finde behandling til hende – men hvad skulle vi tage fat i?

Jeg arbejder jo selv med angst, og arbejdede med hende fra flere vinkler – så langt, som hun ville tillade mig det. Jeg ville samtidig sikre mig, at hendes heling ikke blev forsinket eller forstyrret af min egen involvering. Så vi fik hjælp af andre behandlere – også til den psykiske side.

Vi startede med osteopati, så afspænding med tankefeltterapi, så kiropraktik, så massage og så stemmetræning. For ud over angst kunne jeg se, at der var et rent fysisk problem med halsen, nakken og skulderne; hun var helt stiv og spændt op. Halsen var blevet så stiv og ufleksibel at hendes strubehoved stak ud som adamsæblet hos en fuldvoksen mand. Hun kunne ikke dreje hovedet til siderne, op eller ned, og havde problemer med at trække vejret. Jeg tænkte at rent fysiologisk kunne en så opspændt hals ikke fungere eller have den nødvendige fleksibilitet, der skal til for at mad kan komme ned igennem. Og det var præcis hvad min datter gav som begrundelse for ikke at ville spise – at hun ikke kunne få det ned gennem halsen. Så for mig var det sund logik at der skulle noget fysisk behandling til, også.

Da hun 14 dage efter at hun sidst havde spist (og spist rugbrød) hostede rugbrødskerner og frø op fra lungerne, kunne jeg se at hendes frygt for mad var velbegrundet; halsen fungerede så dårligt at hun fejlsank og maden endte i lungerne og luftvejene.

Lægen mente ikke, at det var noget problem da vi har fimrehår designet til at  transportere den slags retur og op. Han ville ikke anerkende nødvendigheden af fysisk behandling trods mine argumenter, der også bundede i hvordan jeg ved, man behandler den slags på Hillerød hospital. Så her skiltes vores veje.

Lægen sad jo ikke og så på hendes kamp ved hvert måltid, sådan som jeg gjorde. Jeg så hvordan hun hev sig i huden foran på halsen i et forsøg på at skabe plads i halsen, hver gang hun skulle have en enkelt lille bitte slurk ned. (Hvilket jo ikke lykkedes ad den vej – men det gav mig et hint om hvad behovet var). Og hørte på den uhyggelige klikkende lyd, der kom fra halsen hver gang hun forsøgte at synke. Den fortalte mig, at der var noget helt galt.

Selv arbejdede jeg med med hende i opstillinger (hvor hun ikke var til stede) og med hende med NLP traume teknikker, visualisering med hypnose og gav hende direkte energioverførsel gennem healing. Jeg undersøgte vores måde at være sammen på kunne justeres for at afhjælpe problemet, med en terapeut. Og jeg fik sågar en clairvoiant healer ud for at tjekke vores hjem for ånder – hvilket der ikke var.

Vi arbejdede altså med problemet, helede situationer, fik erkendelser og afspændte kroppen hele vejen rundt – både på det fysiske, psykiske/følelsesmæssige og på det åndelige plan. Og skridt for skridt blev der mere plads i hendes hals. Hun gik fra skummetmælk og drikkeyoghurt over tynd vandig suppe til blendede supper og smoothies siede gennem en te-si.

I perioder var jeg nødt til at gå med hende i skole, fordi hun ikke turde drikke, hvis jeg ikke var der; hun troede simpelthen ikke på, at andre voksne kunne håndtere et af de angstanfald, hun havde en del af.  Hvilket man også godt kan sige ligger et stykke udenfor en almindelig lærer eller pædagogs kompetenceområde.  Hun regredierede og fik separationsangst – fulgte mig omkring som en lille skygge og ville have mig hjemme hele tiden.

Undervejs mødte vi flere mennesker der havde prøvet noget tilsvarende og vi fandt ud af at tilstanden har et navn; den hedder en globulus. En globulus er når det føles som om, der sidder noget i halsen, hvilket der rent fysisk ikke gør. Det var i hvert tilfælde en del af problematikken.

Men den store udfordring for mig som mor, var at holde hende i live. Kunsten var at holde hende i så næringsmæssigt god stand som muligt, indtil vi var helt i mål. Der hele er jo processer der kræver tid for at virke. Muskler skulle afspændes og vænne sig til ikke at lade sig opspændes igen, knogler skulle løsnes og sættes rigtigt på plads – og forblive der, sindet skulle vænne sig til nye måder at se på tingene på – og nye handlemåder skulle implementeres. Især når der er tale om en så kompleks tilstand som denne, hvor så mange faggrupper er involveret, skal der tid til. Tid som jeg måtte skaffe gennem kærlig-kreativ gentænkning af mad og næringstofbehov.

Så jeg fik lejlighed til at hive min gamle cand brom ernæringsviden op af skuffen, støve den af og kombinere den med min viden om hvordan man kamuflerer grim smag (fx smagen af  sunde olier og kompleks proteinpulver) fra min tid som flavourist hos Chr Hansen. Jeg blev simpelthen ekspert i at lave hårdt pumpede power-smoothies og supper, der kom hele vejen rundt om alle næringsstofgrupperne og som samtidigt smagte godt. Og lave dem på en måde, så de kunne komme ned gennem det lille hul i en ufleksibel hals.

Det sidste men vigtige skridt tog vi, da en kursist stak mig en lille, undseelig og gammel bog i hånden, som jeg læste og fik store erkendelser omkring det aspekt af angstens natur, der drejer sig om tro. Det skete samtidigt med at hun lærte om syndefaldet i skolen og jeg fik det flettet ind i en samtale om det, de lærte i skolen. Næste dag vågnede hun op og sagde, at hun havde haft en drøm om, at hun blev rask i denne uge. Dertil svarede jeg, at det troede jeg også og fra søndag begyndte jeg at italesætte situationen sådan: ‘Du er nu rask og din hals skal bare genoptrænes’.

Den købte hun! Og det betød at hun blev mere motiveret til at afprøve nye mad-emner skridt for skridt. Fra flydende kost over mos til bløde boller og andet blødt (og sødt). Små skridt og indimellem små tilbagefald – og sådan er det jo med genoptræning.

Og det er der vi er nu.

Jeg har sagt, at det, jeg ønsker mig i julegave, er, at hun kan spise almindeligt igen. Det arbejder hun sig tappert frem til, den lille mus.

De lækre og sunde powersmoothies (uden gluten og mælk) holder vi fast i – både til hende – og til mig.  De giver en god start på dagen.

Vi klarede det uden indlæggelse (næring gennem drop) eller børnepsyk, hvilket jeg er taknemmelig for og stolt af – alvoren taget i betragtning. Til gengæld fik vi hjælp af andre gode behandlere. Nogle af deltagere fra Lørdagsboost klubben kom ind var med til at lave en opstilling for hende – det var stort!

Det har været nogle intense måneder med siede supper og ‘power smoothies’, hvor vi har lært meget og fået ryddet op.  I dag står både hun og jeg et meget bedre sted end før det skete, og jeg kan uden at blinke sige, at jeg er dybt taknemmelig for alt det, vi har lært, og fået med os ud på den anden side.

Og det interessante er, at efter jeg er kommet igennem dette angstproblem, kommer der flere nye klienter til mig med angst. Og det er godt for jeg har virkeligt haft lejlighed til at studere og arbejde med mange aspekter af angsten de sidste 3 måneder – og har fået den løst.

 

God dag til dig!

Lene

PS  I Steiner pædagogikken hedder 9-10 års alderen Rubicon, og er et tidspunkt i barnets liv hvor det går op for børn at dårlige ting kan ske – fx kan mor og far dø. Det betyder at frygt og angst let finder vej til ellers trygge og tillidsfulde børn. I visse spirituelle kredse kalder man det at børnene mister kontakten til enhedsplanet, hvilket selvfølgeligt skaber utryghed og bekymring.

Jeg tror på biokemi – hvad tror du på?

Jeg plejer at sige, at jeg ikke tror på noget – ud over det, jeg selv har oplevet. Hvilket også er en del rent terapeutisk og menneskeligt. Og så plejer jeg at tilføje; men at jeg da er er åben – som en ægte forsker. Åben for at tingene kunne hænge sammen på andre måder end vi – og især jeg – hidtil har vidst og troet på.
Men de sidste par dage har jeg opdaget, at det ikke passer – jeg tror nemlig på noget.
Jeg tror på biokemi!  
Ja, det er sandt! Dybt nede i mine grundoverbevisninger sker der noget ret utroligt i mig, når jeg ser en biokemisk formel, får en biokemisk forklaring eller ser en forstørrelse i et kraftigt mikroskop.
Så kan jeg tage tingene alvorligt på en helt ny måde. Måske skyldes det min oprindelige biokemiske træning som cand brom, hvor jeg rent faktisk elskede biokemi.

Og dig?

Men det interessante for dig er nok ikke mig og min tro. Men hvad med dig? Hvad tror du på, helt dybest nede?  Er det bestemte mennesker, dine egne oplevelser, nogle fagbøger eller andet?
Og er du åben for at der kunne være en større sandhed, som du endnu ikke har mødt?

Hvorfor er det dog så interessant?

Jo, når du ved hvad du tror på, så kan du bedre hjælpe dig selv til at skabe de forandringer, du ønsker i dit liv.
Ja det er rigtigt!
Et eksempel fra min egen boldgade; Jeg har nogle dårlige vaner – som jeg nok skulle ændre på. Men jeg har ikke rigtigt følt mig motiveret – eller haft overskud på det seneste. For eksempel har jeg længe hørt om, at det er en dårlig idé år ud og år ind at blive ved med at spise en masse  glutenholdige og mælkebaserede madvarer.  I mit hoved er det hurtigt blevet til en paktisk og socialt set meget besværlig ting at gennemføre. Fordi jeg lige netop godt kan lide både godt brød, latte og ost, glider der en del af den slags indenbords. Og jeg har ikke kunnet se alternativer.
Så jeg har ikke rigtigt taget det til mig – ikke taget aktion på det. Men her i weekenden deltog jeg på et yderst velfunderet ernæringskursus (for at opdatere min cand brom ernæringsviden), og der gennemgik vi den biokemiske og biologiske baggrund for at lave den forandring i sit liv. Det gjorde indtryk på mig på en helt ny måde, og jeg mærker hvordan jeg nu er meget mere motiveret til at begynde de små skridt i den rigtige retning. Og allerede nu er i gang.

Tro flytter bjerge – fra en naturfaglig vinkel

Man siger at tro flytter bjerge, og nogle af tidens største amerikanske naturvidenskabelige forskere fx Bruce Lipton og Candace Pert understreger igen og igen, at det er sandt.  Og de giver den biologisk forklaring, som jeg ikke skal komme ind på her.
Det vi tror på, er afgørende i forhold til den sandhed, vi hele tiden og hver for sig, går og skaber os inde i vores hoved.
Måske kender du historien om de sydamerikanske indianere, der på Columbus tid stod og så ud over havet, men ikke kunne se Columbus’ skibe nærme sig i horisonten. Fordi de aldrig havde set sådan nogle skibe før! Skibene skulle ret tæt på før indianerne kunne se dem – og derfor havde de ikke tid til at forberede sig.
Der skal ret meget til, før vi ser mere end det, vi forventer – typisk kigger vi nemlig slet ikke efter mere end blot det.  Men derfor eksisterer det jo stadigvæk – vi kan bare ikke se det.
Endnu.
Og derfor kan vi ikke få glæde af det.
Så, stor var min glæde, da jeg opdagede at den naturfaglige forsker, farmaceut Ph d. Cancace Pert havde skrevet bogen Molecules of Emotions.  Wouw, her var ikke bare en bog om følelsernes intelligens, som også er spændende – men en bog om selveste følelsernes molekyler! Min indre biokemiker jublede!! Det jeg oplever i mit arbejde var nu beskrevet – endda forskningsmæssigt underbygget!
For pludseligt blev alt det jeg ser i mine terapeutiske sessioner, på NLP uddannelsen og i Boost lørdagsklubben (med systemiske og familieopstillinger) meningsfuldt på en biokemisk måde også. Den store oplevelse af lettelse, lethed og bedre helbred, som mine klienter og kursister oplever, når en følelsesmæssig heling har fundet sted, er nu forklaret naturvidenskabeligt.  Alle mine oplevelser af at kunne helbrede sygomme og andre uforklarlige belastende tilstande som ikke kan få diagnoser, ved hjælp af de psykosomatiske sammenhænge, er ved at blive forklaret biokemisk.
Se, det  er dejligt!
Det skal lige siges at Candace Pert er cancer forsker med speciale i neuropeptider.  Hun har knækket cancerens psykosomatiske kode; følelsernes molekyler påvirker kræftcellerne udvikling gennem helt almindelige biokemiske processer. Intet hokus pokus. Ingen tro på nogen som helst – kun ren og skær biokemi.
Men det er vist også en tro! 🙂
Eller kort fortalt; følelsesforløsende terapi og fx opstillingsarbejde virker på helbredet – og modvirker sygdomme – fordi der i det arbejde foregår dybdegående følelsesmæssigt helingsarbejde og biokemiske processer, der støtter kroppens egen selvhelbredende evne.
Det hele er biokemi!
 … det er i hvert tilfælde én vinkel på det.

Og forresten, jeg tror på mere end det …

Jeg tror på biokemi med ydmyghed (som modsætning til arrogance). Jeg tror ikke på, at vi har kortlagt alle de biokemiske processer, der foregår i et menneske – og derfor kan vi ikke gennemskue alle sideeffekterne af at efterligne naturens stoffer og give dem enkeltvist og i kunstig form til mennesker.  For mig er det langt mere oplagt at styrke kroppens egen selvhelbredende evne bl.a. gennem tro og bearbejdelse af de chosk og traumer, vi har været igennem og som har bundet energi og følelser i vores krop; følelsesforløsende arbejde.
God dag til dig!
Lene
Den naturfaglige psykoterapeut mpf
PS. Serotonin er forbundet med følelsen af lykke. Her er det in action som neurotransmitter

Nybagt mor blev bange for sin baby – om angstens ‘mærkelighed’

Uhensigtsmæssige fødselsreaktioner kan have flere former. Engang hed det fødselsdepression – i dag hedder kaldes det også for ‘efterfødselsreaktion’ og det kan fx også tage form som angst eller frygt.

Helt nye tal fra rigshospitalet viser at 10-14 % af alle kvinder (og 7-8 % af alle mænd) får psykiske vanskeligheder i forbindelse med fødsel. Problemer som kræver professionel hjælp. Vanskelighederne kan opstå både før og efter fødslen. Nogle gange reagerer forælderen med depression andre gange er det angst

Så, ikke så få mennesker skal have lidt hjælp for at komme godt i gang med forældreskabet.

Det særlige ved disse reaktioner at de er dobbelt (nogen gange trippel) svære at rumme; fordi billedet af den lykkelige mor/far i symbiose med baby fylder i vores bevidsthed.  Det betyder at vi oven i problemet med selve reaktionen – som er svær nok at fungere med i sig selv – får endnu et problem. Nemlig vores egne selvanklager og selvkritik.

Er du oven i købet belastet med omgivelser (fx dine forældre eller din partner), der heller ikke kan forstå eller rumme det, bliver problemet trippel stort.

Så skal du kæmpe alene på alle fronter.

Det kan du ikke.

Har du en reaktion, er det derfor en god ide at få hjælp hurtigst muligt. Ikke kun for din egen skyld men også for dine omgivelsers og især dit barns skyld.

Mia kom til mig fordi hun havde fødselsdepression, som hun sagde i telefonen. Men faktisk var det sådan at hun fra dag nul havde været bange for sin lille dreng. Da Mia kom var drengen 1/2 år og Mia havde været i et offentligt tilbud, som ikke havde gjort noget for hende.  Da hun kom var hun fuld af selvanklager over ikke at kunne relatere ‘normalt’ til sit barn. Hun var bange for effekten på parforholdet – hendes mand havde overtaget barslen men var ved at være ‘tyndslidt’. For Mia var det meget skamfuldt, magtesløst, mærkeligt at hun ikke bare kunne være den gode mor hun havde været for sit første barn. Men det var også angstprovokerende  at erkende at hun faktisk var bange for sin lille baby.  Ingen – heller ikke hun selv – kunne forstå det. Men der var en grund – og den var ikke babyen i sig selv. 

Den mærkelige angst

Det særlige ved angst er at den er mærkelig og uforståelig for mennesker, der ikke selv har den. Ja selv for mennesker der har den,  er den mærkelig og kan være svær at acceptere. Vores egen rationelle side kan ikke begribe det.  Udefra set er det jo underligt at man ud af det blå, bliver bange for sit lille uskyldige barn, som Mia gjorde. Eller at man bliver bange for mad, som en 9 årig pige jeg kender pludselig gjorde. Eller at man er så bange for at møde andre mennesker, at man til sidst foretrækker at blive siddende i sin brusekabine hele dagen derhjemme. Men det er alt sammen eksempler på hvordan angst har grebet fat i helt almindelige mennesker.

Det er angstens natur, og har du angst eller angsttendenser er det første skridt at erkende at der i ‘det underlige’ er en fuldt ud logisk forklaring.  Vi skal bare finde den. Der er en logisk indre strategi i dig – og i terapien er det den, vi som detektiver, trævler op, sætter på plads og heler.

Når vi gør det vil du forstå, at der ikke er noget mærkeligt ved, at du reagerer, som du gør.

I Mias tilfælde.  var det ikke babyen i sig selv hun var bange for – men det var det, hun kva sin personlighed og historie forbandt babyen med.

Det samme gælder sådan set depression. Det kan jo virke underligt at man bliver deprimeret, når der nu er så mange gode ting i livet. Især hvis man lige er blevet mor efter eget ønske.

Men gør man det, så gør man det – og så må det være udgangspunktet. Depression har også sin egen logik, og den kan også helbredes. Ofte  på kortere tid end man forventer.

Lad vær med at plage dig selv med selvanklager. Få dig heller noget hjælp i stedet. Der er meget vi kan gøre for at forandre det for dig.

Hellere i dag end i morgen!

En god dag til dig.

Lene

I ethvert problem er der et udviklingspotentiale

I ethvert problem og i enhver krise, er der et udviklingspotentiale. Eller, sagt med andre ord, når udviklingen er foretaget, er problemet opløst og systemet er landet et bedre og mere udviklet sted. Det gælder på personligt plan, på familieplan, på virksomhedsplan, på samfundsplan, på produktplan … ja overalt.

Måske husker du for nogle år siden, hvordan virksomheden Lego havde problemer? Men så udviklede den sig, og i dag står den virkeligt stærkt. Eller efter 2. verdenskrig hvor Tyskland var helt i knæ, men så udviklede landet sig, og se hvor det står i dag!
Det samme gælder på det personlige plan. Det vil alle, der har arbejdet deres personlige udvikling, kunne skrive under på. Men nogen gange skal vi lige mindes om det igen!
 Så,
  • om det er udfordringer i jobsituationen indeholder det et udviklingspotentiale.
  • Om det er problemer i parforholdet, så indeholder det et udviklingspotentiale, eller
  • om det er helbredsmæssige problemer, ja så indeholder de også et udviklingspotentiale.
Det er et potentiale, som vi kan få fat i ved at udvikle os. Udvikle os, til vi matcher situationerne. Når vi har gjort det, er problemet forsvundet. Smuldret væk.
Så livskriser eller problemer er døre ind til et udviklingsrum – hvis vi vil.

Din store fælde

Men til forskel fra virksomheder, samfund eller lande, så er der på det personlige plan en særlig FÆLDE, har jeg lagt mærke til. En fælde som vi gang på gang går i, og som  vedligeholder problemet og fastholder os i frustrationen eller smerte. Nogengange i årevis – andre gange resten af livet.
Fælden drejer sig om vores opfattelse. På det personlige plan, kan vi nemlig meget let komme til at opfatte det som den andens, de andres, jobbets, chefens, vores forældres, lægernes, samfundets, samfundsudviklingens skyld, at vi er i netop den situation, vi er i.
Og hvad sker der så?
Ja, så bliver vi handlingslammede, magtesløse og afventende. For at holde det ud, bliver vi måske endda brokkende,  måske klynkende – højlydt eller diskret.
Men du har ret, det er sandsynligt at andre eller andet  har andel i problemet. Det er også sandt, at det er hårdt at være i situationen, og det har jeg virkelig medfølelse med. Og netop fordi jeg har det, skriver jeg det, jeg nu gør. Det løser nemlig ikke  problemet ensidigt at stirre på de dele. (Tro mig jeg HAR prøvet)
For, hvad nu hvis Lego havde sagt, at det var samfundudviklingens eller de kinesiske konkurrenternes skyld, at de havde røde tal? Eller hvis tyskerne havde resigneret og sagt, at det var amerikanernes skyld? Well, det har de måske følt og sagt i en periode – men derefter og til syvende og sidst, sker der først noget, når vi griber i egen barm, ser på os selv og tager ansvar for det, vi selv kan ændre. Når vi kommer ud af offerfølelsen, ud af selvretfærdigheden og ind i ansvaret for egen andel og udvikling.
(Og er Lego ikke blevet SÅ meget federe i dag? Efter de har gennemgået den store udvikling? Jeg mener Lego filmene og Lego Elves produkterne … sikke fantasifulde nyskabelser!)

Vores blinde vinkel

Det kan dog være svært SELV at se, hvad det er for et gyldent udviklingsskridt, der vil gøre forskellen og få os ud af problemerne, krisen, miseren – eller hvilken række af udviklingsskridt der kræves. Løsningen ligger i sagens natur i vores blinde vinkel, for som Einstein måtte konstatere:
Et problem kan ikke løses på det plan det er skabt.
Og da vi selv er en del af problemet, kan vi typisk ikke se løsningen. (Kunne vi det, havde vi jo allerede gjort det, og så var der ikke noget problem)
Det gælder dig – det gælder mig.
Så, det kræver som regel at vi opsøger en coach, en terapeut eller anden form for ‘indsigts- og forandringsperson’, som har de teknikker, der kan vise os, hvor skoen trykker.

Hvad kan DU da gøre?

Så, det eneste DU skal, er, at beslutte dig for, om du vil udvikle dig til du matcher situationen. Derefter skal du tage kontakt til en, der kan hjælpe dig med at lære det, du skal lære for at komme  ind i udvikling og ud af den fastlåste situation.
Andet skal du såmænd ikke.

Den store udfordring – de fysiske symptomer

Det er min erfaring at den helt store udfordring ift. at tro på at vi kan udvikle os ud af problemerne, er helbredet, de fysiske symptomer og det vi typisk kalder sygdomme. Mange mennesker finder det helt umuligt at tro på at disse problemer også peger på udviklingsområder i os selv. Ja nogle finder det endda provokerende og bliver vrede, når jeg foreslår at se på dem som potentielle udviklingsområder.

Det skyldes flere ting ..

Der er en udbredt overbevisning i vores samfund om at krop intet har med psykologisk, sjælelig eller følelsesmæssig tilstand at gøre. At krop er adskilt fra psyke og følelsesliv. Den opfattelse deler jeg ikke – på baggrund af min erfaring, som du kan læse mere om herunder.
Vi kan også let føle, at vi skal påtage os skylden for sygdommen, hvis vi ‘køber’ den virkelighedsopfattelse. At sygdommen derved bliver vores egen skyld. Men det er slet ikke det, jeg mener (læs igen mere nedenunder)
Og endelig kan overhovedet ikke se hvordan vores gigt, vores stress, vores depression, vores migræne, vores ondt i ryggen, vores uforklarlige barnløshed eller vores sklerose,  har noget med et potentielt udviklingsskridt at gøre. Og derfor er det svært at tro på.
Men husk lige på, at ingen af os kan gennemskue hvordan disse ting hænger sammen uden hjælp – derfor har vi brug for hjælp til at se det.  Vi må opsøge en, der kan guide os ind i den viden.

Den grundløse skyldfølelse

Jeg ser det IKKE som din skyld, at du er syg eller har et andet symptom eller problem! Derimod ser jeg det, som et drama, der udspiller sig i dig. Et drama, som kan have rødder i din slægt, i din personlighed eller i din egen historie (det er DET vi finder ud af sammen, hvis du vil).
Men det  afgørende er, at kun DU kan tage initiativet og få det løst. Det er altså IKKE din skyld – men det er dit ansvar. Der er stor forskel. Så, hvis det skal løses, må DU samle handsken op, og sætte dig i situationer, der kan bringe dig indsigt, forløsning og løsning. Udvikling med andre ord.
Jeg er her, for at hjælpe dig med det. I individuelle sessioner, i Livsboost udviklingsklubben med opstillinger (famililieopstillinger) eller på NLP uddannelsen.

Uforklarlig Barnløshed – symptomet, sygdommen, diagnosen

På det seneste, er jeg blevet opsøgt af mange kvinder og par med diagnosen ‘uforklarligt barnløse’. Det er mennesker som er sunde og raske jf lægernes undersøgelser, men som alligevel ikke bliver gravide trods et regelmæssigt sexliv over minimum et år. Når de kommer til mig, er det fordi jeg kan hjælpe dem med at se hvilket udviklingsskridt, der hører til at blive gravide. Og fordi jeg kan hjælpe dem med at tage de skridt. Og det virker.
Alle de par jeg har haft i behandling her i efteråret, er blevet gravide på under 5 sessioner. Og det er helt uden brug af hormoner, reagensglas, IUI, IVF, ISCI og hvad det nu ellers hedder i fertilitetsbranchen. Det er sket ved rent og skært erkendelses, følelses- og udviklingsarbejde med de forandrings- og selvindsigts teknikker, jeg bruger.
Det er med andre ord fuldstændigt pille, operations- og hormonfrit. Til gengæld er det yderst livsboostende og har afsmittende positiv effekt på andre livsområder også!

Og dig, er du klar?

Så, er du klar til at træde ind på din udviklingsvej, kan jeg også hjælpe dig. Det er et valg, det skal du vide. Ikke alle er klar. Nogle foretrækker at hænge lidt længere i problemet. Lide lidt mere. Prøve endnu engang med noget af det, der allerede ER prøvet. Men er DU klar, har jeg plads i min kalender til individuelle sessioner på Frederiksberg og til skype sessioner over hele landet. Lige nu har jeg velkomsttilbud – første session for alle nye til kun 600 kr. Det e næsten 40% rabat, og det gælder indtil d. 7/3 kl 12.
 

Livsboost lørdagsklubben

Foretrækker du at udvikle dig på et inspirerende hold, ja så  er det så heldigt, at jeg netop er ved at starte et nyt frisk hold af Livsboost lørdagsklubben, hvor problemer  forandres til livsboostende udviklingsskridt ved hjælp af opstillinger (familieopstillinger). Der er endnu 2 ledige pladser, og vi starter her d. 4/3. Skal en af disse sidste pladser være dine?
Læs mere her
Ring til mig, hvis du er i tvivl. Så finder vi ud af noget.
Det er let: 50508280
Du er velkommen som gæst, hvis du blot er nysgerrig.
God dag!
Lene

Nervøs og angst 12-årig kommer sig på en uge

Hej Lene. Efter sessionen med dig sidste uge, har Niels haft en god uge hvor han er kommet afsted til matematik – så det er bare så skønt! Vh Katrine

mor-drengKatrine henvendte sig til mig, fordi hendes søn Niels på 12 år ikke ville i skole de dage, hvor han havde matematik. Problemet havde stået på længe. Han græd, var nervøs og ville blive hjemme. Det påvirkede hele familien.

Katrine selv havde valget mellem at presse sit barn i skole (stik imod sine instinkter ) eller blive hjemme fra job. Alle var frustrerede og mere eller mindre desperate. De følte, at de havde prøvet alt; snakket med Niels, snakket med matematiklæreren og fået aftale med fritagelse fra særligt belastende situationer og med ekstra frihedsgrader. Men han var stadigvæk bange og ville ikke afsted.

Katrine bestilte derfor en tid til Niels hos mig.

Nu kan nervøsitet og angst være en mere eller mindre omfattende del af personligheden. Så det kan i sagens natur være mere eller mindre omfattende at helbrede. Men børn er ofte ret direkte, hvorfor behandling kan gå rimeligt hurtigt. Især hvis vi arbejder med NLP-metoder, historiefortælling og ’sindets byggeklodser’ (indre billeder, fornemmelser mm.) i guidninger eller hypnose. Til gengæld er det ofte nødvendigt at inddrage forældrene i løsningen, da I er de vigtigste mennesker i barnets liv og kan træffe valg på barnets vegne.

Min strategi er altid at starte med de hurtigste og mest enkle NLP- og hypnosemetoder, hvilket i mange tilfælde betyder, at løsningen kommer efter bare en enkelt eller få sessioner. Især når det handler om nervøsitet og angst hos børn og unge, der endnu ikke har opbygget identitet omkring problemet.

Ofte er folk selv meget overraskede – det kan nemlig være svært at forstå, at noget, der er et stort problem og svært at løse for én selv, kan have en hurtig og enkel løsning hos en professionel. Som regel tror vi, at det skal være svært, hårdt, dyrt og tage lang tid at løse noget, der har været et stort problem for os.

Men sådan behøver det altså ikke at være.

For at det kan gå hurtigt, kræver det at, tilladelsen til at det går hurtigt er tilstede i personen, der har lidelsen. Så det er noget af det første jeg tjekker i mit indledende interview. Som regel kræver det også, at der ikke er alt for positive sideeffekter af at være syg.

Jeg lagde hurtigt mærke til, at unge Niels er en fornuftig og lige ud ad landevejen dreng, der havde et helt igennem oprigtigt ønske om at løse problemet. Ingen skjulte dagsordener. Ingen negative sideeffekter af at blive rask. Ingen identitet hængt op på problemet. Desuden havde han opbakning af sine forældre.

Dette var noget af grunden til, at det gik hurtigt – og at det var let.

Havde det ikke været sådan fat, havde jeg nok skullet bruge flere sessioner til at behandle de enkelte dele. Havde mor og far været en del af problemet, kunne det også have været, at jeg skulle snakke med dem. Forældre bærer ofte en stor del af løsningen, når det kommer til børn.

En uges tid efter vores samtale skrev Katrine ovenstående besked til mig på Mosaics Facebookside. De havde nået deres ønske for Niels, nemlig at han kom afsted om morgenen og kunne deltage. Han var helbredt.

NB Navne og billede i indlægget er ændret pga. fortrolighed.

Værktøjerne

De værktøjer jeg brugte i behandlingen af Niels, er alle sammen værktøjer, der indgår på Mosaics HNLP/NLP-uddannelse. Alle kan deltage og alle kan lære dem. I uddannelsesmaterialet er der konkrete køreplaner for, hvordan man gør. Er du interesseret, så læs mere om uddannelsen her

Lider du selv af angst/nervøsitet, er du også velkommen til at kontakte mig for individuelle sessioner.

Har du et barn, der lider af ondt i maven, angst eller nervøsitet, kan du læse mere om terapi og coaching til børn her 

Hvorfor dog udenrigsminister? … med Enneagramhatten på

I går fik vi så ny regering, og et af de store spørgsmål var: Hvorfor er Anders Samuelsen (LA) dog blevet udenrigsminister?  For kort tid siden havde hans parti tilsyneladende end ikke en politik på dette område – og nu bliver han minister. Både Per Rystrøm, tidligere pressechef for flere ministerier, Birgitte Poulsen lektor ved Roskilde Universitet, Noa Redington tidligere rådgiver for Helle Thorning Schmidt og tidligere minister Rikke Hvilshøj havde svært ved at besvare dette spørgsmål I Deadline i aftes.

anders-samuelsenMen med Enneagramhatten på, giver det fuldstændig mening. Det er slet ikke så underligt. Menneskers motiver for at foretage forskellige valg bor nemlig i høj grad i vores Enneagramtype.

Mit bud er, at Anders Samuelsen bor i 7′ er land og har type 7 (personlighedstype 7) i Enneagrammet. Det bygger jeg på en lang række iagttagelser hen over årene. Skal jeg fremhæve nogle aktuelle, som samtidig forklarer hvorfor en udenrigsministerpost giver fin mening, er det:

  • 7’erens værdier kom tydeligt til udtryk, da de 3 partiledere ved præsentationen af den nye regering, kom med en kort udtalelse. Andres mente at (citat) “Visionerne i det nye regeringsgrundlag vil begejstre og glæde danskerne“.  Begejstring, glæde og visioner er klassiske 7’er værdier.
  • 7’erens levende fantasi kan indmellem (for 7’eren selv) virke mere virkelig end virkeligheden – især under press. Således kan et valg, der kun har fundet sted i ens fantasi, virke som om det rent faktisk har fundet sted.
  • 7’ere elsker at rejse, komme ud og se verdenen – de stortrives med nye oplevelser og i jobs med stor rejseaktivitet.  Posten som udenrigsminister vil alene af denne grund have været meget svær at sige nej til.
  • Og endeligt er der7’erens tendens til flugt, når noget er svært.  Som flere af de politiske kommentatorer kom ind på, slipper Andres behændigt for flere nærgående journalistspørgsmål om topskattelettelser, når han er udenlands og beskæftiger sig med et helt andet resort område.

Så, skal vi lege med på udsendelsens præmis og give et bud på hvorfor han blev udenrigsminister, kan Enneagrammet hjælpe os. For Enneagrammet kan give forklaringer på motiver og drivkræfter, hvor andre fagområder bliver tøvende og lange i spyttet.  Derfor er Enneagrammet så anvendeligt ikke blot til ledelse, samarbejde og forståelse af os selv og andre. Men også i udviklingsarbejde, terapi og coaching har vi stor glæde af Enneagrammet.

Det er et af mine absolut mest anvendte værktøjer i det arbejde, jeg laver i Mosaic. Det behøver ingen forudsætninger – alle kan bruge det. Du kan også uddanne dig i Enneagrammet og gå på kursus i Enneagrammet hos Mosaic.