Torsdagsklub med organisations- og familieopstillinger

gruppe-vektor-2I denne udviklingsklub arbejder vi med at fremme dit helt gode liv og din livskvalitet. Det gør vi gennem bearbejdning  og behandling af det, der lige nu forhindrer og blokerer for dig – relationsmæssigt, symptom/sygdomsmæssigt, tema- og mønstermæssigt, på job eller privat. Vi bearbejder de udfordringer og problemer du vælger at sætte fokus på og transformerer dem til styrker og ressourcer.

Klubben er for dig, der er klar til at gøre noget ved udfordringerne nu. Der ud over er der ingen forudsætninger – alle kan deltage.

Dette er en klub for dig, der:
  • Ønsker en fortrolig gruppe at bearbejde det, der er sårbart, svært og vigtigt, med
  • ønsker at møde den samme kerne af mennesker hver gang – og have mulighed for at følge op på de andres opstillinger (hvordan gik det så?)
  • Vil have dit udviklingsarbejde og dine opstillinger udført professionelt og omsorgsfuldt, med et hold af rutinerede og talentfulde opstillere
  • Kunne tænke dig at komme op i et helt andet gear og et helt andet lys
  • Er til behandling og personlig udvikling med både grin, alvor, dybde, bevægelse, forklaringer og massevis af aha-oplevelser
  • Ønsker at give dig selv en gave med massere af indsigt, vækst og oprydning i  begrænsende forviklinger, symptomer og blokeringer
  • Er klar til at tage dig selv alvorligt på en ny måde, og komme ud af offer/brokke rollen og gøre noget ved tingene.
Metoderne

I Boostklubberne bruger vi primært opstillinger (familieopstillinger, organisationsopstillinger mm) og Enneagrammet. Men delingsrunder, coaching, guidede meditationer, oplæg og understøttende teori i forhold til deltagernes oplevelser vil også indgå. Opstillinger: Bedst kendt er familieopstillinger, men vi vil også bruge strukturelle opstillinger, enneagram-, indsigts-, blind-, silent – og i nogen grad organisationsopstillinger.

Det er så fedt og usædvanligt at Lene (kursuslederen) udover familieopstillinger også kender til enneagrammet, essensarbejde og meget andet. Den kombination gør arbejdet så meget mere effektivt, dybt og præcist – faktisk bliver det magisk. – Lisbeth Lyng

Emner: Du kan bruge klubben til at bearbejde de udfordringer du har nu – men også dem der måtte dukke op hen ad vejen. Klubben kan derfor blive en form for net under dig, hvor du ved du kan få hjælp og støtte når livet slår. Du kan bearbejde, forebygge og behandle problemer og udfordringer af psykisk, helbredsmæssig og relationsmæssig karakter samt spirituelle ønsker og udfordringer i forhold til job og karriere. Herunder psykologiske mønstre (fx enneagramtypens mønstre), depression, angst, sorg, vrede, stress mm såvel som sygdomme (fx overspisning, migræne, dårlig ryg, dårligt knæ, stiv nakke, uforklarlig barnløshed, eksem, hjerteflimmer, smerter mm) samt problemer i parforhold eller i forholdet til børn/teenagere.

Boostklubben giver mig et trygt rum til at udvikle mig og arbejde med svære, sårbare og vigtige emner. Det er meget givende og bevægende – og til tider udmattende. Fantastisk at få konkret indsigt i de forskellige enneagramtyper på et dybt niveau. Jeg elsker ’cut the crap-ærligheden’ , gaverne i at deltage i andres opstillinger og den måde jeg er kommet til at forstå både mig selv og vigtige mennesker i mit liv bedre.

Jeg har været i Lørdagsboostklubben siden den startede og elsker den måde vi er blevet hinandens livsvidner. Der er ikke mange uden for klubben, der kan følge mig på min udviklingsrejse på samme måde som klubmedlemmerne. Skønt at have et fristed i livet.

 

Klubben giver dig:
  • Mulighed for at gennemskue hvad der ligger bag dine udfordringer
  • Mulighed for at gå til problemernes rod og forløse dem nænsomt men effektivt
  • Personligt erfaret livsvisdom, som du ikke finder andre steder
  • Personligt erfaret Enneagramviden og visdom, som ingen bøger beskriver
  • Kammeratskab, livsvidner og støtte på vejen
  • Mulighed for fornyet flow i dit liv
  • Lærdom og inspiration
  • Bekræftelse på, at du ikke er helt alene med dine problemer – mange andre har det på samme måde
  • Dybe indsigter og visdom om mennesker og de vilkår, vi er underlagt.
  • Behandling på en bæredygtig, anderledes og yderst effektiv vis
Helt konkret får du:
  • 12 forløsende, spændende og bevægende opstillingsdage kl. 15-19 – 14 dage imellen
  • Kaffe, te og snacks undervejs
  • Guidede meditationer
  • Dine personlige optillinger på de problemer og udfordringer, du vælger at fokusere på
  • Bonus udviklingsgaver som repræsentanter i andres opstillinger
  • Bonusindsigter fra Indsigtsopstillinger
  • Understøttende teori ift. deltagernes oplevelser
  • Bonus: indledende coachingsession, hvis du aldrig har været med i klubben før

Efter min opstilling sidste gang, har jeg følt en dyb glæde i hjertet. Og pludselig giver det også mening på en helt ny måde, at drage omsorg for mit eget indre barn. Jeg har fået en empati og omsorg for mig selv, som er helt ny. Og jeg føler mig fri og lettet af en gammel byrde. Det var også en kæmpe gave at være med i de andres opstillinger. Jeg tager virkelig meget med mig. Tusinde tak for det! Jeg er så taknemmelig for at have valgt at deltage i boostklubben. Noget af det bedste jeg har gjort for mig selv! – Lene Kjær, Coach

Dagligt program:
  1. Opstart med kort vejrmelding fra den enkelte
  2. Meditation, blindopstilling eller indsigtsopstilling efter behov
  3. Opstillinger på deltagernes konkrete udfordringer og ønsker. Vi regner med at lave 2-3 opstillinger pr. dag. De personlige opstillinger fordeles ligeligt mellem klubbens deltagere, men erfaringen viser, at man kan få store indsigter i ens eget liv, når man repræsenterer for andre. Der vil være debriefing mellem hver opstilling og en kort vejrmelding fra den enkelte inde vi skilles.

Boostklubben er et helt fantastisk værktøj. Formidabelt at være med til at skabe & få åbenbaringer og være vidne til små mirakler. Lene er super kompetent – ja nærmest seende. Mine 6 måneder i klubben har indtil videre givet mig en verden til forskel. Holdet er et meget smukt ’tunings – værktøj’ – helt ret sat sammen.

Facilitator

Klubben ledes af mig – Lene Eriksen. Jeg kombinerer mit opstillingsarbejde med Enneagramviden, min psykoterapeutiske erfaring og med min baggrund som NLP trainer og erhvervscoach. Jeg har startet klubben for at give dig mulighed for at bruge alle udfordringer i dit liv til din egen udvikling og vækst. Det er blevet til en meget meningsfuld sjælerejse.

Mit verdensbillede og mit arbejde bevæger sig både på det fysiske, psykologiske og det spirituelle (essens og sjæls) plan, så jeg kan facilitere din opstilling uanset hvilket verdensbillede du har – uanset hvilke udfordringer du står i. Mit arbejdsfelt spænder fra jobudfordringer,  helbred og sygdomme, relationelle udfordringer (familie og parforhold) til kald, sjæls og essens arbejde. For mig er klubben en sand perle af forløsning og ny visdom, der spreder sig som ringe i vandet, og videre ud i deltagernes liv, relationer og familier. Jeg har en 2 årig familie- og organisationsopstilings uddannelse bag mig, og er blevet undervist af nogle af de største internationale opstillere. Jeg har arbejdet intensivt med opstillinger i 8 år.

Praktisk/ Kom og prøv det af!

Der er en ‘prøvegang’ – en Intro til Torsdagsboost og til opstillinger d. 26/1 kl 15-19. Det koster kun 350 kr. Herefter kan du tage stilling til om du vil med i klubben.

Det foregår i København/på Frederiksberg – adresse følger i velkomstmailen.

Deltagerantal maks. 10 – heraf eventuelt et rullende sæde

Startdato: D. 9/2, 23/2, 9/3, 23/3, 6/4, 20/4, 4/5, 18/5 altså hver 14 dag kl 15-19.

Denne investering i dig

Din investering for dette dybt forløsende og indsigtsgivende terapeutiske inspirations- og behandlingsforløb, der åbner døren til store indsigter, forløsninger og forsoninger og med personlige resultater, som hverken individuel terapi eller coaching normalt kommer i nærheden af – er kun  1300 kr. om måneden i de 4 måneder, som klubben forløber over. Dette er for et trygt, fortroligt og hjertevarmt rum at tage de sårbare, svære og vigtige emner op i. Hvor du kan være dig – med hele dig. Et hold af kompetente og rutinerede opstillere. En gruppe af ligesindede, der følger dig på vej og deler dine glæder, når problemerne forløses og du vokser.

Kan du ikke deltage en af de planlagte dage, har du muligheden for at komme gratis med på en af  Mosaics øvrige opstillingsworkshops eller klubber. Ved tilmelding forpligter du dig til at betale for hele forløbet.

Bonus: En gratis coachingsession som forberedelse til dine opstillinger, hvis du aldrig har været med før.

Spar 800 kr!

Betaler du for hele forløbet ved din tilmelding får du en rabat på 1.200 kr. Den samlede pris bliver derved ikke 5.200 kr. men kun 4.400 krfor 4 måneder med fuld skrue på din personlige udvikling og vækst. 

Boostklubben er et meget trygt sted at arbejde med det der er svært. Opstillingerne er et utroligt stærkt terapeutisk værktøj. Lene er en kompetent og allestedsnærværende terapeut og facilitator.

Deltagerantallet er begrænset og maks 10 personer. Tilmelding efter først til mølle princippet. Book din plads her 

Deltag som repræsentant

Er du vild med opstillinger og Boostklub idéen, men har ikke så meget økonomi lige nu? Eller er du ikke helt klar til at få din egen opstilling? Ja, så kan du deltage som repræsentant og få dine egne udviklingsgaver som repræsentant for kun 2000 kr. for hele Torsdagsboostforløbet.

Er du nysgerrig og interesseret?

Vil du prøve det af inden du eventuelt tilmelder dig? Så skriv eller ring til mig, så finder vi en dag, hvor du kan deltage og opleve hvordan klubben fungerer og hvad metoden gør for deltagerne.

Lederboost-klubben

Er du leder, selvstændig eller nøglemedarbejder og er din arbejdsplads interesseret i at bidrage til din udvikling? Så er Lederboost- klubben stedet for dig. Det foregår på onsdage. Læs mere om klubben her

NB. Læs evt. mere om familieopstillinger og systemiske opstillinger her

I juli og august er der Livsboost med soulfood – kursusferie med opstillinger dels på luksustræskib i Tyrkiet  og dels på Caminoen – i stedet for Boost klubberne.