Hemmeligheden bag ægte POWER

Kender du det berømte citat af Marianne Williamson? Det, som Nelson Mandela også brugte?

Our deepest fear is not that we are inadequate. Our deepest fear is that we are powerful beyond measure. It is our light, not our darkness, that most frightens us. Your playing small does not serve the world.

(Den korte udgave – se den lange fx på Wiki)

Jeg faldt over det for mange år siden – og det gav mig kuldegysninger! Som Enneagramtype 4 havde jeg svært ved at forbinde mig med at være ‘powerful beyond measure’. Til gengæld forstod jeg til fulde, at det var mit lys (mit fulde potentiale af positive sider), jeg mest frygtede.
Men der var noget ved dette citat, der rystede mig i mit indre – uden at jeg dengang helt forstod hvorfor.
For nylig i min refleksion på det fantastiske livsproces- og problemløsningsarbejde kvinderne laver i Boostklubberne, gik det op for mig, hvori vores ‘power beyond measure’ består.
Og det er ikke der, hvor jeg troede.
I mit ungdommelige sind havde jeg nok en vag forventning om, at der før eller siden ville springe en superwoman med kappe, super power, x-faktorer og anden form for magi, ud af brystet på mig og ordne verdenen. Superwoman - TorsdagsboostklubbenSå ondskab og dårligdom forsvandt, dyrene blev behandlet ordentligt, krig stoppet og børn blev badet i kærlighed. Alt det mine idealer længes efter. Det kunne verdenen nemlig godt trænge til, mente jeg i mit stille 4er sind.
Men i dag ser jeg en helt anden vinkel på det; Når vi virkelig tager på os, at vi selv skaber vores liv med hele dets indhold, er vi vitterlig magtfulde ud over alle grænser. Så kan vi påvirke. Så kan vi ændre. Så er vi powerful beyond measure.
Kodeordet er, at vi tager det på os. Vi har selv skabt det, og derfor kan vi også ‘omskabe’ det. Kodeordet er (jeg gentager lige), at vi tager det på os.
Jeg ser det ske igen og igen på Mosaics NLP uddannelse, på Enneagram Mentor uddannelsen, i individuelle sessioner og i Boostklubberne. Hver gang en deltager påtager ansvaret for en udfordrende relation, en sygdom, en udfordring på job eller et andet ønske om forandring i hendes liv og laver en opstilling eller NLP teknik på det, ja så ændres det. Ofte forsvinder problemet helt i et enkelt hug.
Men det sjove er, at jeg faktisk ikke tror, at deltagerne på NLP holdet eller kvinderne i Boostklubberne går rundt og tænker om sig selv, at de er ‘powerful beyond measure’. 
 
De føler sig helt sikkert selvtillidsfulde og lettede, når problemerne forsvinder, og de føler sikkert også, at de er i verdenen på en skønnere måde i takt med at de får mere selvværd og tillid.
Jeg hører også, at de synes at det er sjovt og spændende at deltage, men ligefrem ‘powerful beyond measure’? Det tror jeg faktisk ikke, at de umiddelbart vil kalde sig – selvom det reelt er det, de er! 
 
For det er sand power at kunne ændre de vigtige og belastende udfordringer i ens liv, og skabe de forandringer man ønsker sig, skridt for skridt.
Sand og selvkærlig power, kunne man sige. 
 
Men typisk forbinder vi noget andet med power. Det er noget med at tage magt over verdenen ude i verdenen – a la min ide om en superwoman.
 
Men det er, hvad nogle ville kalde, egoets forestilling – personlighedens illusion. 
 
Her er det sjælens power, vi oplever. Det er sjælens power til at redde verdenen inde fra. Og den er powerful beyond measure. Når DU ændrer dig, ændrer verdenen sig.
 
Men nøglehullet er … ja desværre … der er et nøglehul.
Nøglehullet, du skal igennem, er dette:
Du må 1) ændre indstilling og påtage dig ansvaret for det, der foregår i dit liv. 2) Du skal få lavet noget indsigts/udviklingsarbejde, der afmonterer de ubevidste selvdestruktive holdninger, blokeringer og begrænsende overbevisninger, der bor i dig. Dem, som skaber problemerne.
Det er enkelt – men det er ikke altid let. For ved relationsproblemer kan det jo godt se ud som om, at det er de andre, der er helt galt på den (alle idioterne), og ved sygdomme virker det typisk som om ‘noget har ramt os’ – og det må lægen i kitlen tage sig af.
Men hvad nu hvis din magt er større end som så? Hvad nu hvis der indbygget i dine problemer ligger indsigter og udviklingsskridt til et lettere mere rigt liv og venter? Hvad nu, hvis du kan bruge din energi og dine ressourcer på at få indsigter og skabe forandringer, der støtter dig og din livsproces – frem for at du hele tiden skal bøvle med problemer?
At blive ‘powerful beyond measure’ er ikke for de få. Det er for os alle.
Valget er dit.