Livsboost (7 ferier i én) på lækkert træskib i den tyrkiske skærgård

Naturens luksus og udvikling for fulde sejl.  Nydelse for alle sanser.

Brug din ferie meningsfuldt på sejlende retreat ombord på luksus-træskibet Topkapi-3 i den tyrkiske skærgård. Vi sejler mellem øer i den naturskønne tyrkiske skærgård. Her kombinerer du flere ferier i én. Du får personlig og spirituel udvikling med afslapning og stress release, sund lækker og spændende tyrkisk mad, wellness, sol, sommer og svømmeture i det klare lune vand.

Livsboost med Soulfood (version tyrkiske skærgård)

Kom hjem fra dit personlige eventyr solbrun, sundere, næret og med oplevelser, der rækker langt ind i fremtiden.

Dette er retreat, ferie og kursus i afstressende balance med alenetid, personlige indsigter, healing og oplevelser, du sent vil glemme.

Hvornår? Uge 27 2019

Du får 7 skønne døgn med 7 ferier i én:
  • Skærgårdskrydstogt – ombord på luksustræskibet Topkapi-3 krydser vi mellem de tyrkiske øer og bugte. Vi er kun vores hold ombord på skibet, så vores ønsker og behov sætter dagsordenen for dagens sejlads, ugens program og for besætningen.
  • Udviklingsretreat –  ferie og kursus i balance og med tilpasning til dine individuelle behov. Skønt hjertevarmt selskab  i balance med tid til dig selv. Grin, alvor, dybde, meningsfulde samtaler og mennesker, der interesserer sig for andet end ‘bla bla’. Personlig udvikling med opstillinger (familieopstillinger), Enneagrammet, meditationer, coaching,  Osho-kort og meget mere. Ingen forkundskaber nødvendige.
  • Naturferie – skøn natur med grønne bugte, ubeboede øer, klart lunt vand og rigt fiskeliv. Skærgårdens friske luft, stilhed og ro mærkes helt ind i knoglerne. Mulighed for at sove under den stjerneklare himmel på dækket og vågne til fantastiske solopgange, blid morgensol i ansigtet, vandets klukken og cikadesang. Slutte dagen af med en svømmetur sammen med den lysende morild i det lune vand. Tidligere deltagere har mødt havskildpadder og beundret cirkulære fiskestimer på snorkelture.
  • Stress release retreat  – massere af tid til at slappe af, svømme, sove, reflektere, læse, skrive og snakke. Ingen madlavning eller forpligtelser – det ordner besætningen. Ren luksus og forkælelse. Kursusmodulerne er tilrettelagt så du kommer ind og mærker dig selv, ser/ slipper stressmønstre og forløser gamle årsager til indre stress. Ingen forkundskaber nødvendige.
  • Wellnessferie – nydelse for alle sanser. Solens varme, saltvandets rensende effekt, tyrkisk bad (dampbad, massage og exfoliering). sund, nærende og vitaminrig mad, daglig fysisk aktivitet, personlig udvikling og afstresning. Den vidunderlige, lækre og sunde middelhavsmad bliver tilberedt fra bunden af de bedste råvarer, grøntsager og frugt, som er modnet direkte under solen. På dækkets grill tilberedes friske fisk og eksotiske kødretter.
  • Aktiv ferie – aktivitet efter eget valg og i det omfang du ønsker; yoga, vandgymnastik, svømmeture og snorkling i det klare lune vand mm.
  • Badeferie med solgaranti – en uge med alle de bade- og svømmeture du ønsker. En uge i bare tæer med vind i håret, i bikini, kjole eller shorts. Dejlig sval brise på vandet. 

Kursusferien er for dig, der ønsker at give sig selv en utrolig oplevelse og ferie helt ud over det sædvanlige. Dette er ferien med indhold på så mange planer, at den sagtens kan gentages – hvilket flere også gør.

Tilmeld dig her

Tag gerne en ven, veninde eller partner med – og få jer en uforglemmelig oplevelse sammen! Alle kan deltage.

→Læs mere om kursusferien og udtalelser fra tidligere kursister

→Din investering

 

 

Livsboost med Soulfood i denTyrkiske skærgård er på facebook. Se billederne fra Skærgården, fra de tidligere år og fra skibet!