Nybagt mor blev bange for sin baby – om angstens ‘mærkelighed’

Uhensigtsmæssige fødselsreaktioner kan have flere former. Engang hed det fødselsdepression – i dag hedder kaldes det også for ‘efterfødselsreaktion’ og det kan fx også tage form som angst eller frygt.

Helt nye tal fra rigshospitalet viser at 10-14 % af alle kvinder (og 7-8 % af alle mænd) får psykiske vanskeligheder i forbindelse med fødsel. Problemer som kræver professionel hjælp. Vanskelighederne kan opstå både før og efter fødslen. Nogle gange reagerer forælderen med depression andre gange er det angst

Så, ikke så få mennesker skal have lidt hjælp for at komme godt i gang med forældreskabet.

Det særlige ved disse reaktioner at de er dobbelt (nogen gange trippel) svære at rumme; fordi billedet af den lykkelige mor/far i symbiose med baby fylder i vores bevidsthed.  Det betyder at vi oven i problemet med selve reaktionen – som er svær nok at fungere med i sig selv – får endnu et problem. Nemlig vores egne selvanklager og selvkritik.

Er du oven i købet belastet med omgivelser (fx dine forældre eller din partner), der heller ikke kan forstå eller rumme det, bliver problemet trippel stort.

Så skal du kæmpe alene på alle fronter.

Det kan du ikke.

Har du en reaktion, er det derfor en god ide at få hjælp hurtigst muligt. Ikke kun for din egen skyld men også for dine omgivelsers og især dit barns skyld.

Mia kom til mig fordi hun havde fødselsdepression, som hun sagde i telefonen. Men faktisk var det sådan at hun fra dag nul havde været bange for sin lille dreng. Da Mia kom var drengen 1/2 år og Mia havde været i et offentligt tilbud, som ikke havde gjort noget for hende.  Da hun kom var hun fuld af selvanklager over ikke at kunne relatere ‘normalt’ til sit barn. Hun var bange for effekten på parforholdet – hendes mand havde overtaget barslen men var ved at være ‘tyndslidt’. For Mia var det meget skamfuldt, magtesløst, mærkeligt at hun ikke bare kunne være den gode mor hun havde været for sit første barn. Men det var også angstprovokerende  at erkende at hun faktisk var bange for sin lille baby.  Ingen – heller ikke hun selv – kunne forstå det. Men der var en grund – og den var ikke babyen i sig selv. 

Den mærkelige angst

Det særlige ved angst er at den er mærkelig og uforståelig for mennesker, der ikke selv har den. Ja selv for mennesker der har den,  er den mærkelig og kan være svær at acceptere. Vores egen rationelle side kan ikke begribe det.  Udefra set er det jo underligt at man ud af det blå, bliver bange for sit lille uskyldige barn, som Mia gjorde. Eller at man bliver bange for mad, som en 9 årig pige jeg kender pludselig gjorde. Eller at man er så bange for at møde andre mennesker, at man til sidst foretrækker at blive siddende i sin brusekabine hele dagen derhjemme. Men det er alt sammen eksempler på hvordan angst har grebet fat i helt almindelige mennesker.

Det er angstens natur, og har du angst eller angsttendenser er det første skridt at erkende at der i ‘det underlige’ er en fuldt ud logisk forklaring.  Vi skal bare finde den. Der er en logisk indre strategi i dig – og i terapien er det den, vi som detektiver, trævler op, sætter på plads og heler.

Når vi gør det vil du forstå, at der ikke er noget mærkeligt ved, at du reagerer, som du gør.

I Mias tilfælde.  var det ikke babyen i sig selv hun var bange for – men det var det, hun kva sin personlighed og historie forbandt babyen med.

Det samme gælder sådan set depression. Det kan jo virke underligt at man bliver deprimeret, når der nu er så mange gode ting i livet. Især hvis man lige er blevet mor efter eget ønske.

Men gør man det, så gør man det – og så må det være udgangspunktet. Depression har også sin egen logik, og den kan også helbredes. Ofte  på kortere tid end man forventer.

Lad vær med at plage dig selv med selvanklager. Få dig heller noget hjælp i stedet. Der er meget vi kan gøre for at forandre det for dig.

Hellere i dag end i morgen!

En god dag til dig.

Lene